Vi er en voksende, hyggelig fodboldklub med fokus på bredden – at det skal være sjovt at gå til og spille fodbold. Det sociale samvær er i fokus.
Klubben drives udelukkende af frivillige, hvis fælles mål er at tilbyde vores medlemmer et godt sportsligt fællesskab. Et fællesskab hvor både sociale og sportslige ambitioner skal kunne opfyldes, alt sammen under mottoet - Hygge og Ambitioner.
Gode ideer, eller en ubændig trang til frivilligt arbejde, er velkomne.
Har du gode ideer og initiativer, eller ønsker du at deltage i foreningen, som frivillig, træner eller i bestyrelsens, så kontakt et medlem af bestyrelsen.
Stavtrup Fodbold afholdt d. 26. februar generalforsamling. Her kunne formand Lasse Grøn Gross fortælle om et driftigt 2024 med stigende medlemstal og især et støt stigende medlemstal på pige- og kvindesiden. Det er både en tendens til at pigefodbold generelt er i vækst – men i Stavtrup primært et resultat af engagerede trænere og ledere, der formår at skabe stærke og attraktive rammer, hvor pigerne trives sportsligt og socialt.
Generalforsamlingen blev samtidig anledning til at Lasse takkede af som formand. Lasse trådte til som formand, da foreningen havde svært ved at finde en ny formand i 2023 og der var behov for at genstarte bestyrelsen med nye kræfter.
På generalforsamlingen valgte Andreas ”HC” Clausen også at stoppe i bestyrelsen. Andreas har i mange år været en aktiv del af klubben og bestyrelsen, og bl.a. trukket et stort læs omkring Stavtrup Cup.
På generalforsamlingen blev Lars Thygesen valgt som ny formand for bestyrelsen. Lars er et velkendt ansigt i klubben både som medlem af bestyrelsen og som træner i klubben.
Vi har fået en ny legekammerat i https://www.unisport.dk/stavtrup-if/
Det fejrer vi med en voucher der giver adgang til 10% rabat på alle, i forvejen ikke nedsatte varer. Brug koden Stavtrup10.
På webshoppen kan man udover lokalt Stavtrup IF udstyr købe fra hele Unisports sortiment, hvad end det er fodboldstøvler, træningstøj eller trøjer fra alverdens favorit fodboldklubber. Brug voucheren til at give adgang til gode rabatter til dig selv og støtte op om Stavtrup IF Fodbold. Vi håber I vi støtte op om det nye samarbejde
Snart lander kontingentopkrævningen for forårssæsonen 2025. Som du måske allerede ved, blev der på generalforsamlingen vedtaget en kontingentstigning. Det betyder, at halvårskontingentet stiger med 25-75 kr.
Vi har flere aktiviteter året rundt med inde stævner, kunstgræsturneringer og masser af vinterfodbold. Det er fantastisk! Men det koster også mere — og derfor har vi været nødt til at justere kontingentet. Men vi vil helst undgå at gøre det igen! For at holde kontingentet nede i fremtiden har vi brug for DIN hjælp!
Vi mangler flere frivillige, der kan være med til at skabe ekstra indtægter til klubben — f.eks. ved at:
Du behøver ikke være fodboldekspert! Bare et par timer om ugen (eller mindre) kan gøre en kæmpe forskel. Og pas på... det er stærkt vanedannende at være en del af vores fantastiske fællesskab!
Vil du være med til at skabe fede rammer for vores 600+ medlemmer og være en del af en klub i udvikling?Tag fat i formanden eller en fra bestyrelsen, hvis du vil vide mere — vi glæder os til at høre fra dig!